Transportsyge – køb akupressurbånd ONLINE | Sea-Band

Hej Seaband

Jeg elsker at læse! Jeg læser når som helst, jeg har en pause og har altid syntes det var så irriterende, at jeg blev køresyg, når jeg læste i bilen eller bussen – for hvad ville være rarere at bruge transporttiden på end at læse? 😉

Da jeg opdagede Seaband, tænkte jeg, at jeg måtte eksperimentere med dets effekt ift. læsning. Så på den næste lange biltur tog jeg Seaband på og satte mig til at læse. Der gik flere timer, og jeg fik ikke det mindste tegn på kvalme. Det er simpelthen fantastisk, og jeg forstår slet ikke hvordan det fungerer
– det er ren magi!

Tusind tak!!! :))

Mvh. Mie Bjørnskov Frandsen

Kære SeaBand

Vores søn Mikkel på 9 år har siden han var spæd, lidt rigtig meget af transportsyge. Bare vi skulle køre 20 km op til mine forældre, kunne han nå at kaste op 2 gange, så vi har altid sørget for at have poser og våde klude i bilen, samt en vandflaske med koldt vand.

Det har været så slemt, at det i mange tilfælde har hæmmet ham i gode oplevelser, fordi det første han har spurgt om var, “hvor langt skal vi køre?”….da han ved, at han bliver syg.
Vi har prøvet alt hvad man kan få fra apoteket – det eneste det gør er, at det sløver ham, men han bliver syg alligevel.
I foråret hørte vi om SeaBand, og vi besluttede at købe dem da vi skulle på familiebesøg på Bornholm (han blev næsten altid søsyg på båden).

Vi tog båndene på, da vi startede bilen, og tog dem først af da vi var i Rønne. Og i kan tro at det var en GLAD og LETTET dreng…….for, som han sagde direkte og spontant til os…..”Mor vi skal skrive til dem der laver SeaBand – og sige at de VIRKER !!!! ” 😉

Som sagt – så gjort ! 🙂 En STOR TAK skal lyde fra både mig, Mor Lotte, Far Søren og vores søn Mikkel …….i har sørget for at han nu nyder at komme afsted i bil/bus/færge/fly, og er ikke længere nervøs og usikker. 😉

Mange hilsner

Lise Lotte Boelsmand & Mikkel Boelsmand Nielsen

Vi har kendt Seaband i 8 år. .

Min søn som i dag er 18 år har aldrig kunne køre i bil-bus-sejle-flyve uden at han fik køresygepiller og alligevel kastede han ofte op.

Efter vi for 8 år siden prøvede Seaband har der ikke været problemer med utilpasheder når han er ude og køre. Han kører i dag aldrig uden sine bånd. Vi kan varmt anbefale båndene.
Anne-Marie

Ja, nu kører vi nemt fra Østjylland til grænsen t/r uden problemer – bare vores datter har sine Seaband på.
Vores datter har lidt af en meget voldsom køresyge. Kørselsdistancer på mindre end 1 km fremkaldte køresyge. Det har været utroligt invaliderende for hende, da hun er afhængig af skolebuskørsel hver dag, ligesom al privat kørsel har været en plage både for vores datter, og os der føler med hende. Hun er “bold-spiller” om en hals, og det har hæmmet hendes sport en del, da hun altid er syg min. 1 time efter kørsel.

Vi har naturligvis benyttet os af køresygetabletter ved længere kørsel, men de virkede kun delvist – sløvede faktisk mere end de afhjalp problemet.

Vi kan derfor varmt anbefale Seaband – havde vi bare kendt til denne løsning noget før!!
Til slut skal der også lyde ros til Poul Bjarne og medarbejder for rigtig god service.

Min ene “bonusdatter” har lidt virkelig meget af køresyge, og vi har ofte været nød til at standse efter bare korte køreture, fordi hun fik voldsom kvalme og skulle kaste op, men efter at min mand og jeg købte Seabands til hende for et år siden, har der overhovedet ikke været noget problem med køresyge. Tværtimod så elsker den unge (14 år) dame at køre ture, og gerne lange, og hun elsker sine armbånd.

Begge mine børn og jeg har altid døjet med køresyge… Læste om seaband i et ugeblad, gik på nettet og købte et sæt med det samme… Og det virker perfekt… Er virkelig glad for at have opdaget seaband, da jeg altid bliver rigtig syg, både af at køre i bil, bus og tog…. Kan da nævne, at bare en tur i bybussen gør mig så syg, at jeg ligger resten af dagen, og kan virkelig ingenting…Og begge børn på henholdsvis 16 og 9 år, havde det på præcis samme måde…Så det er virkelig guld at have noget som hjælper…

Mvh Merete Besser

 

Lille akupressurbånd om håndleddet fjernede vor lille piges køresyge med det samme. Og i dag, 1½ år efter, beder hun selv om at få det på inden køreturen.

De færreste har lyst til at fylde deres barn med piller for at undgå køresyge. Men sjovt er det ikke med et køresygt barn. Sådan var det også hos familien Grübel i Beder ved Århus, hvis lille datter, Sarah, allerede i 6-7 måneders alderen begyndte at kaste op hver gang de var ude at køre, selv på korte ture. Men med et lille akupressurbånd, som stimulerer et vigtigt akupressurpunkt under håndleddet, blev alle problemerne med køresygen løst fra dag til dag.

Anna Grübel

anna-grubel

Vi har en lille søn på 3 år, som desværre led af voldsom transportsyge, hvilket betød, at vi i visse tilfælde har holdt os hjemme for hans skyld. Vi var kede af at skulle fylde diverse medikamenter på et lille barn uden at kende til hverken virkning eller bivirkning.
Men med lidt søgen på nettet fandt vi Seaband og hvilken lykke. Nogen siger at troen kan flytte bjerge, men hvor meget kan et lille barn på 3 år tro på at et par smarte orange armbånd virker mod transportsyge!!!
Vi er netop kommet hjem fra en herlig juleferie på Bornholm, hvor vi selv har kørt turen fra Jylland til Sverige og sejlet derfra til Bornholm, endda i blæsevejr og ikke en eneste gang har der været antydning af transportsyge eller utilpashed hos vores lille søn. Vi er bare så glade for dette produkt og vil anbefale det med “store roser” til alle. Nu tager vi med glæde på tur i bil igen.
Jeg kan se at der her i forummet er flere som spørger på den nøjagtige placering af armbåndene og vores erfaring er, at på en barns arm kommer det sig ikke så nøje, da en barnearm jo er smallere end hos en voksen – det kan jo ikke undgås at armbåndene bliver pillet lidt ved og rykket lidt med når det sidder på et barn!!!

For ca. 12 år siden fik jeg kendskab til Seaband. Mit barnebarn blev meget køresyg, blot ved en kort tur. Det måtte prøves – og det hjalp. År senere i Australien, havde hun glemt sine Seabands, men her kunne de købes på enhver tankstation, blot i en anden udgave.

En familie i min omgangskreds skulle på bilferie til Italien for første gang. Jeg foreslog de medbragte Seabands – i det tilfælde, at børnene skulle blive køresyge. Børnenes mor syntes det var noget pjat, men når jeg nu insisterede, kunne de da godt tage dem med. Et par dage senere hørte jeg fra dem. Uden Seabands var turen blevet et mareridt – midt nede i Tyskland fik begge børn kvalme – men den forsvandt da de fik Seabands på. Til stor undren – kunne det virkelig passe? Derefter havde børnene det altid på når der skulle køres.

Jeg har desuden selv brugt Seaband mod svimmelhed, der opstår ved virus på balancenerven. Straks jeg nu mærker svimmelheden (oftest i stressede perioder) tager jeg Seabands på og det hjælper mig.