Hej med Jer Sea-Band Danmark. Jeg har netop skrevet nedenstående anmeldelse på med24.dk, og tænkte at jeg egentlig også måtte dele anmeldelsen med Jer.
5 ud af 5 stjerner til SEABAND
- i forbindelse med min søns migræne..!
De seneste 3 år har jeg ugentligt brugt SEABAND armbåndene til min søn på snart 10 år. Min søn har siden han var helt lille haft migræneudbrud op til 6 gange om måneden pga. at hans krop er på "overarbejde".
Han har diagnosen verbal og grovmotorisk dyspraksi og er ekstremt platfodet på begge fødder, hvilket medfører en del fejlstillinger i kroppen. Det er dog dyspraksien der gør at han kommer på "overarbejde", når alle de daglige indtryk skal bearbejdes. Men det jeg vil frem til er, at disse her fantastiske SEABAND armbånd gør, at vi kan stoppe migræneanfaldene i opløbet!
Når min søn er på vej ind i et migræneanfald, så fungerer det fuldstændig ligesom når man bliver søsyg. Han bliver lidt rastløs i kroppen, lidt koldsvedig, beder om ro og mørke, kaster op og sover derefter. Ved at give ham SEABAND på, når vi ser rastløsheden, stopper vi faktisk oftest anfaldet og kan undgå opkast og søvn.
I praksis giver vi ham armbåndene på og beder ham om at hvile lidt. Efter 15 minutter er han som regel klar igen. Vi bruger dem også ved bilture, da de også hjælper mod køresyge; - Ja, alle transportformer fly, skib m.v.
Min søn er nu så stor, at han selv kan mærke, når han skal have armbånd på. Han har et par i sin jakke og i sin skoletaske, ligesom jeg har et sæt i min taske, hvis et sæt skulle være blevet væk.
Hvis andre har problemer med at Jeres barn får migræne eller bliver køresyg, vil jeg helt sikkert anbefale Jer at købe et sæt SEABAND, for at afprøve om det også virker for Jeres barn.
SEABAND fås i flere forskellige smarte farver. Vi har bl.a. nogle i army-design, hvilket gør at det ikke er pinligt at have armbånd på. Jeg håber I kan få ligeså stor glæde af dem, som vi har.
God fornøjelse :-)
Med venlig hilsen
Merethe Gøtze
Bøgevej 7
9500 Hobro